Goddag, fremmede!

Det ser ud til, at du er ny her. For at komme i gang, klik på en af disse knapper!

INFO: I dette forum kan du vælge at være anonym som introvert, og bruge et pseudonym som brugernavn. Din e-mail bliver ikke offentliggjort.

Men du har også mulighed for at skrive en privat besked til andre brugere af forum for introverte.

Podcast om introversion :)

mathias24mathias24 Indlæg: 6
Redigeret november 2017 i Generelt
Hejsa
min storebror og jeg har for nyligt lavet en podcast som omhandler det at være introvert og føle sig forkert i en ekstrovert verden.
Den er meget uformel, og vi har besluttet os for at kaste os ud i det, fordi vi selv altid har kæmpet med at kunne acceptere os selv som vi var, og har begge savnet at høre fra andre, at man ikke var alene og man dermed kunne føle at man ikke var mærkelig og uinteressant.
Hvis det giver mening for jer, så må i gerne give det et lyt. Der er ikke nogen gevinst i det for os, udover at hjælpe andre. :) der er lige nu 2 afsnit tilgængelig.

https://itunes.apple.com/dk/podcast/den-stille-podcast/id1306067338?l=da&mt=2

Kommentarer

  • Hvis I ikke har iTunes eller iphone, så kan i hente castbox (hvor i nu henter apps), og så kan i finde den derinde :-)
    Den hedder, “den stille podcast”.
    Tak og god weekend! :smile:
  • MartinMartin Indlæg: 8
    Redigeret december 2017

    Hej Mathias

    Tak for link til jeres podcast.

    Nu fik jeg tid til at høre dem. Der er modigt at I står så ærligt frem! Super godt navn: ”Den stille Podcast” :smile:

    Som I nævner, er mellem 30% og 50% introverte ifølge personlighedstest-statistikker. Jeg er enig i, som I nævner, at mange introverte gemmer sig eller lurepasser. Eller drikker alkohol og spiller skuespil. Måske fordi det er skamfuldt i vores vestlige kultur at være en udpræget introvert personlighed.

    Men der er også min erfaring, at en del introverte lever et meget reserveret eller tilbagetrukket eller ligefrem isoleret liv, og måske er tilfreds med det. Så disse introverte har måske ikke så meget lyst til at stå frem.

    Derimod tror jeg at introverte, som samtidig er meget følelsesmæssigt eller socialt anlagt i deres personlighed, til gengæld har stor gavn af at ”sætte ord på” det at være introvert og stå ved sig selv som introvert, som I snakker om.

    PS: Lille teknisk fejl: I den første podcast er der ca. 3-4 minutter uden samtale i starten.

  • MartinMartin Indlæg: 8
    Redigeret december 2017

    PPS: Jeg glæder mig til at høre næste podcast-afsnit med jeres uformelle snak om introversion. Skriv gerne et nyt indlæg her i forum, når I har uploadet et nyt afsnit :)

  • ThomasThomas Indlæg: 1

    Jeg opdagede denne hjemmeside i går og har hørt de to afsnit af "Den stille podcast" i dag. Nu er jeg rundtosset af alt det jeg har lyst til at fortælle. I podcasten var det som om det var mig der snakkede, både at jeg kunne genkende mig selv i de situationer der blev snakket om men også helt ned til måden de tænkte på og formulerede sig.
    Uhyggeligt, men utrolig befriende.

    De 3-4 minutter uden samtale i starten af 1. afsnit af podcasten, var fantastiske. Jeg fik lov til at sætte mig henne i hjørnet uden der blev lagt mærke til mig og stille og roligt gik samtalen i gang og snakken blev henvendt til mig.
    Der er andre podcasts der starter op på samme måde. Først nogle minutter inde i snakken bliver man budt velkommen og så starter det "rigtige" podcastafsnit.
    I må for min skyld gerne lave den fejl igen. ;o)

    To afsnit inde og jeg er allerede solgt til "Den stille podcast". Jeg håber virkeligt I har lyst til at lave flere afsnit.
    Hvis I skulle gøre jeres arbejde med podcasten nemmere, så vil jeg foreslå at giver os mulighed for at kontakte jer og komme med input. Jeg er klar ved tastaturet.

    Thomas (introvert på 40-tyvende år)

  • mathias24mathias24 Indlæg: 6

    Hej Thomas. Tusind tak for din besked, den varmede!
    Vi har netop uploadet et afsnit nummer 3, og håber at du stadig vil lytte med!
    Modtager meget gerne inputs, ideer og tanker.
    Jeg laver et nyt oplæg nu, hvor jeg skriver mine kontaktinformationer.
    TAK igen.
    vh Mathias

Log in eller Registrér for at kommentere.

| © introvert.dk. Forsiden | Nyhedsbrev | Kontakt | Blog | Naturfotos | Forum-forside |