Goddag, fremmede!

Det ser ud til, at du er ny her. For at komme i gang, klik på en af disse knapper!

Hvordan får introverte mere energi?

Redigeret 3. november i Generelt

Hej alle I kloge og smukke introverte mennesker :smiley:

Hvordan får introverte mere energi i deres hverdag?

Gerne jeres helt personlige energi-tips?

På forhånd tak
Jesper

Kommentarer

  • Redigeret 6. november

    Hej Jesper,

    tak for dit spørgsmål og sjovt billede :-) Det er jo et afgørende spørgsmål i forhold til introvert-ekstrovert diskussionen, da det er mit indtryk at mange introverte kæmper med det i vores ekstroverte vestlige samfund.

    Generelt får introverte energi af, at være alene, mens ekstroverte får energi af at være sammen med mennesker og mange stimuli. Men det er også en lidt abstrakt, teoretisk og lidt unuanceret måde at se det på, så jeg vil her skrive mine egne erfaringer med at få mere energi. (jeg var faktisk ved at skrive et blog-indlæg om det, men det bliver offentliggjort senere).
    For mig handler det i perioder ofte om, først at sænke mit stress-niveau, så kommer energien og kreativiteten bagefter :-)

    • Løbe- eller gåtur i naturen med min hund
    • Naturen generelt, jeg elsker skoven, stranden, eller bare mange træer og grønt.
    • Spise sundt nærende og velsmagende mad med mange grønsager og frugt (ikke sukker, koffein, fastfood etc),
    • Mindfulness - pt. dyrker jeg 12 min om dagen.
    • Yoga - for mig virker det bedst med stille og rolige øvelser.
    • Se en god film, som jeg bliver engageret i - afleder overtænkning
    • Læse en bog eller tekster
    • Ro og lav-stimulerende omgivelser
    • Lytte til beroligende musik, eller musik som passer til situationen
    • Mange pauser i løbet af dagen
    • Forskellige former for motion: vægttræning, svømning osv.
    • Tale med en ven - mindre doser af social aktivitet men med høj kvalitet.
    • Oplevelser/ferie i rolige omgivelser
    • Tilskud af b- og c-vitamin, evt. D-vitamin om vinteren.
    • Urte-te - jeg elsker forskellige slags te uden koffein: lavendel-te, kamille og pebermynte, ingefær etc.
    • Sove ca. 7-8 timer om natten - og en lur om dagen, hvis der er behov for det.

    I forhold til det sociale har jeg i øvrigt skrevet et blog indlæg om De 10 bedste og værste sociale arrangementer for introverte

    Gode introverte tanker
    martin

  • Redigeret 6. november

    hej Martin,

    jeg takker for dit svar :-)
    Den er en god liste, fitness er også sundt for mig. Jeg kan dog ikke undvære min kaffe uden at få abstinenser. :o

  • Redigeret 7. november

    Hej Jesper,

    Udover det rigtig gode svar, Martin kom med, vil jeg gerne tilføje, at din vej til energi også afhænger af, hvilken type introvert du er (der findes 8 forskellige introverte typer).

    I følge Carl Jung (som møntede udtrykkene Introvert og Ekstravert), så afhænger det af sammensætningen i din hjernes foretrukne lærings- og beslutningsprocesser (dine kognitive funktioner). Der findes også 8 funktioner og alt efter hvilken rækkefølge netop din hjerne foretrækker, så vil der være forskellige veje til energi. Især de 4 af funktionerne er foretrukket af din hjerne.

    Martin har f.eks. en sammensætning, der hedder introvert intuiton, extravert følelse, introvert tænkning og extravert sansning som sine foretrukne funktioner, og derfor finder han energi i sansende oplevelser som naturen, yoga, gåtur, beroligende musik m.m. - ting der både taler til hans sanser og hans intuitive introspektion. Men også i læsning og at tale med en god ven, da det taler til hans introverte tænkning og extraverte følelse.

    Dog vil jeg sige, at fysisk aktivitet er vigtig og godt for alle, da musklerne og organerne har behov for at blive vedligeholdt, men rent energimæssigt i forhold til det at være introvert, så er det ikke der, jeg oplever størst energi-indtag.

    Min hjerne foretrækker andre funktioner (eller en anden rækkefølge), og jeg vil derfor ikke opleve alle de beskrevne aktiviteter som energikilder på samme måde, som Martin gør det. Jeg har en rækkefølge, der hedder introvert tænkning, extravert intuition, introvert sansning og extravert følelse. For mig er der nogle sammenfald med Martins liste ovenfor - at læse, se film, sove, tage pauser - men derudover, så er det for mig mere energigivende at lære og opleve noget nyt, spille spil og løse opgaver på egen hånd - men også at dykke ned i min introverte sansning og foretage mig noget genkendeligt, hvor jeg ikke behøver at tænke. Min sansning foregår primært via introspektion (det velkendte) og jeg har derfor ikke samme behov for at interagere med omverden via mine 5 sanser (ekstravert sansning).

    Jeg tror, det vigtigste er at mærke efter hos dig selv (at observere) og prøve via trial and error, hvad der lader til at virke for dig. Det kan også give et prej om din hjernes foretrukne processer.

    Mvh,
    Tankestrømme

Log in eller Registrér for at kommentere.