Hvad er en ”social introvert” (en udadvendt introvert)?

Social introvert (udadvendt introvert)
Hvis du fortæller nogle mennesker, at du er introvert, ligesom jeg gør, møder du sikkert også mange misforståelser og fordomme?

Mange mennesker tror i hvert fald, at introverte udelukkende er indelukkede, reserverede, generte, kedelige eller noget lignende, som ofte har negativ klang i samfundet. Men hvis du er en social introvert kan du også være  social, åben, venlig, udadvendt og i perioder kan du sikkert lide at møde nye mennesker. Men du har bare et livsvigtigt behov for alenetid ind i mellem for at lade din sociale batterier op igen.

Mange danskere kender slet ikke til, at der er muligt at være en social introvert (eller måske skal man kalde det en udadvendt introvert). Derfor vil jeg her skrive en liste med seks hovedpunkter, der kan være tegn på, at du også er en social introvert eller en udadvendt introvert:

1) Du planlægger bevidst alenetid før og efter en social aftale

Hvis du har en social aftale i weekenden, er det optimalt ikke at planlægge flere aftaler den pågældende weekend. Således at du får tid til at blive helt frisk inden, og alenetid efterfølgende til at lade dine sociale energi op igen. Ellers kan du hurtigt føle dig irritabel eller udmattet, og som om du har “sociale tømmermænd”.

2) Du foretrækker dybe samtaler fremfor at smalltalke

Du bliver hurtigt meget træt af smalltalk i længere perioder. Du foretrækker mere dybtgående emner om personlige emner og ideer, hvor man lærer hinanden at kende etc. Da introverte sammenlagt har mindre social energi-tid til rådighed på en dag end ekstroverte, føles det meningsløst at bruge meget af denne sparsomme sociale kvote på overfladisk smalltalk i længere perioder.

3) Du er social selektiv

I forhold til at planlægge sociale aftaler i din kalender, er du meget selektiv. Du er nemlig bevidst om at du ikke har så stor en social energi-kvote på en uge, som ekstroverte. Du foretrækker derfor også hellere få venner fremfor mange bekendtskaber. “Kvalitet fremfor kvantitet” er en introvert kerneværdi på mange livsområder. Og det er en stor fordel have “lidt for få aftaler” fremfor “lidt for mange aftaler”.

4 Du foretrækker én-til-én kommunikation

I mange gruppesamtaler, fælles diskussioner og større møder, er du som regel ikke den mest snakkende, men mere lyttende og observerende. Du har det generelt bedre med én-til-én kommunikation, hvor der er mere tid til at lytte til hinanden, og reflektere inden du svarer etc.

5) Du elsker at være alene i kortere perioder (f.eks. en dag ad gangen)

Du har svært ved at forstå mennesker, som ikke kan være alene, uden at føle sig ensomme med det samme. For den socialt introverte (udadvendte introvert) går der som regel et par dage i træk uden socialt liv/sociale aftaler før ensomheds-følelserne dukker op.

Hvis jeg selv f.eks. har en dag alene uden sociale aftaler, nyder jeg den ved at læse bøger, se film, gå i naturen, cykle, lave god mad, skrive indlæg på internettet og andre solo-aktiviteter. Men efter to dage i træk (en hel weekend) uden sociale aftaler med møder ansigt til ansigt, begynder jeg ofte også at føle mig ensom eller isoleret. Telefonsamtaler, mails og kontakt via sociale medier etc. kan selvfølgelig afhjælpe dette, men det bedste er møder, hvor man også kan kigge hinanden i øjnene.

6) Du er meget orienteret mod følelsesmæssige og sociale relationer i dit liv eller dit arbejdsliv

Selvom du opfatter dig selv som introvert, er du i dit liv meget fokuseret på menneskelige og sociale relationer, samt de følelsesmæssige områder. Måske arbejder du med mennesker i dit job.
Inden MBTI-personlighedstype-psykologi er du formentlig en introvert-føletype: ISFJ, INFJ, INFP eller ISFP.

Fire lInks til engelsksprogede sider, hvor du kan læse mere om at være social introvert:

 



 

Del denne side. På forhånd tak:
  • 88
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •   
  •  
Om forfatteren:

Jeg hedder Martin, 49 år, og er stifter af introvert.dk. Jeg er selv introvert, og har i mange år af mit liv forsøgt at følge med i de ekstrovertes kapløb. Men i de seneste år har jeg fundet ud af at det strider imod min introverte natur.
Læs mere om mig klik her...

4 kommentarer til “Hvad er en ”social introvert” (en udadvendt introvert)?”

  1. Tak for inspirerende artikel – som er tankevækkende 🙂

    Jeg synes i hvert fald begrebet “social introvert” er bedre end begrebet ambivert, som vist mere betyder end blanding af introvert-ekstrovert.

    1. Hej Sarah

      tusind tak for feedback, Sarah 🙂

      Jeg er helt enig, jeg kan bedre identificere mig selv som “social introvert”. Dvs. jeg er grundlæggende introvert, men er meget åben, social og udadvendt i korte perioder med andre mennesker. En ambivert ser jeg også mere som en person, der er lige dele introvert og ekstrovert!

  2. Hej Martin kan du beskrive dine erfaringer i at være i “større” forsamlinger. Hvad er det helt præcis der gør, at man følger sig mindre tryg i større forsamlinger, når man er social introvert. Yderligere hvor stammer begrebet social introvert fra?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *